Henley Julehygge 2026 – Fra konkurs til Europas elite

Reserver allerede nu datoen til en helt særlig eftermiddag og aften på Restaurant Domestic i Aarhus.
Vi starter traditionen tro med et glas gløgg og et par æbleskiver, hvor vi får ønsket hinanden tak for et spændende år. Herefter går vi til den faglige og sociale del af arrangementet.
Da vi besøger Restaurant Domestic, får vi mulighed for at få historien om en bemærkelsesværdig turnaround: Fra at være på kanten af konkurs til i dag at være blandt Europas top 25 pionerer inden for bæredygtige restauranter. En fortælling om kompromisløs kvalitet, bæredygtighed og modet til at genopfinde sin forretning, når alt er på spil.
Vi mødes kl. 15:30 til oplæg og indsigt – og for dem, der har lyst, er der mulighed for fra omkring kl. 19.00 at afslutte aftenen med en fælles spiseoplevelse i særklasse. (Egen betaling)
👉 Sæt kryds i kalenderen – mere info og tilmelding følger